Ægte madkultur
fra Gellerup

Smag à la Gellerup er baseret på ægte madkultur fra Gellerup. Det er et rum for for madoplevelser og en platform, som skal være med til skabe
madfællesskaber og relationer mellem folk. 

Smag á la Gellerup er et neutralt mødested - et rum for oplevelser og møder gennem mad. Maden er vores værktøj til at interagere, udforske og engagere os i hinanden som mennesker over et måltid mad.

Mission
Vores mission med Smag á la Gellerup er at give mad-entusiaster fra Gellerup et springbræt til omverdenen - og omvendt ønsker vi at tilbyde folk fra hele Danmark muligheden for at smage på Gellerup.

 

Hvad smager Gellerup af?

Området
Det begyndte i 1960’erne som store visioner om at skabe en bydel, hvor man kunne bo fra vugge til grav. Et område, der indeholdt alt det, man kunne ønske sig af det gode liv. I 1970’erne betyder energikrisen at Brabrand Boligforening indgår en aftale med Aarhus Kommune om at udleje en del af boligerne til udenlandske flygtninge og asylansøgere fra bl.a. Tyrkiet. I 1980’erne og 1990’erne kommer der også en stor del flygtninge fra Palæstina og Libanon og Somalia, og området oplever i årene efter en del problemer med at tilpasse sig nye tider og får bl.a. prædikatet ‘ghetto’. I 2011 iværksatte Aarhus Kommune så den ny Helhedsplan for området, i forsøget på at åbne området op for omverdenen og give Gellerup et nyt liv.

 

Ægte madkultur
I TV er der hundredevis af madprogrammer med mad fra rundt om i verden, men kig i stedet ud på Gellerup - verden er faktisk lige her. Gellerup er noget helt specielt. Området rummer mere end 80 nationaliteter, hvilket i vores øjne også betyder mere end 80 unikke og ægte madkulturer. Vi mener også at mad kan mere end blot mætte maven. For Smag à la Gellerup er mad også et værktøj til at kommunikere og et samlingspunkt for mennesker på tværs af kulturer og opvækst.

 

Gellerups mad-entusiaster

I Gellerupparken og Toveshøj er glæden til mad og kærligheden til den gode smag stor! Herunder kan du få ansigt på nogle af mange mad-entusiaster som Gellerup huser.

 
Ilham

Ilham

"I Gellerup er mad en central del af vores hverdag og her spreder sig en helt speciel duft ved spise tid, som du ikke finder på samme måde andre steder"

IMG_5513.JPG

Chadi

"Jeg spiser ikke for at leve — jeg lever for at spise"

Aysha

Aysha

"Jeg er vokset op med en meget blandet baggrund. Både livet her i Gellerup men også hos min familie, har mad altid været det der samlede folk. Det var over middagsbordet vi kunne kommunikere bedst. For mig er mad en vigtig og basic kommunikations form mellem mennesker, og som virkelig kan samle"

kadre.JPG

Kadra

"Jeg ønsker at inspirere folk med den gode smag og vise de mange nuancer i det somaliske og etiopiske køkken"

Malek.jpg

Malek

"Jeg er opvokset i Palæstina og har boet i Gellerup siden 1987 — Alt den tid jeg har boet i Gellerup har jeg holdt palæstinensisk madklub, hvor alle kan mødes over et måltid.

Jeg laver mest mad fra den Levandiske madkultur som er mad fra lande som Syrien, Irak, Palæstina og Libanon-områet"

IMG_5505.JPG

Mustafa

"Jeg ønsker at åbne folks øjne for nuancerne i de mellemøstlige retter — falaflen består nemlig af andet end kun kikærter"

iftikar.JPG

Iftikar

"Min drøm er at åbne en café med søde sager fra mit hjemland Yemen"